Slå katten af tønden i historiske omgivelser

Traditionel fastelavn for hele familien på Sønderborg Slot. Pressefoto

Traditionel fastelavn for hele familien på Sønderborg Slot. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Riddersalen danner rammen om festlige timer med gamle traditioner, leg og hyggeligt samvær, når Museum Sønderjylland inviterer til fastelavnsfejring for børn og voksne. Det sker søndag den 15. februar på Sønderborg Slot.

Tøndeslagningen er inddelt i aldersgrupperne 4-5 år, 6-8 år og over 9 år. Børn under fire år kan også deltage med hjælp fra en voksen. Efter tøndeslagningen kåres kattekonge og -dronning, og derefter bydes deltagerne på en fastelavnsbolle og varm kakao.

Den stemningsfulde fastelavnsfejring i de historiske rammer markerer en tradition, der er flere hundrede år gammel, og på slottet bliver historien, de middelalderlige skikke og folkelige traditioner vækket til live.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fastelavnsfejringen finder sted søndag den 15. februar 2026 klokken 10:30 og igen klokken 12:30 i Riddersalen på Sønderborg Slot. Det er gratis for børn at deltage, og der er gratis adgang for én voksen per deltagende barn. Der er begrænsede pladser, og derfor skal der hentes billetter på museets hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

Artiklen fortsætter under annoncen

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...