Gåtur i kærlighedens tegn for svigtede hunde

En gåtur til støtte for Dyrenes Beskyttelse. Pressefoto

En gåtur til støtte for Dyrenes Beskyttelse. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

I anledningen af Valentinsdag inviterer Dyrenes Beskyttelse og Maxi Zoo Sønderborg på ’Valentinsgåtur 2026’, hvor man kan vise kærlighed til svigtede hunde. Det sker søndag den 15. februar fra Maxi Zoos butik på Grundtvigs Plads.

Valentinsdag handler om samvær og kærlighed, og der bydes hundeejere og deres hunde igen i år på gåtur for at vise kærlighed til de svigtede hunde, der ikke har en kærlig og omsorgsfuld familie, og som Dyrenes Beskyttelses internater viser omsorg og formidler til nye familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan vælge at gå alene med sin hund på en valgfri dag eller man kan møde op til den fælles gåtur, for at følges med andre hunde og deres ejere. Gåturen er mellem tre og fem kilometer lang, og man er også velkommen til at deltage uden hund.

Det koster 40 kroner per hundesnude at deltage – beløbet går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse og deres arbejde med svigtede hunde, og for hver deltager donerer Maxi Zoo yderligere 10 kroner. Når man er tilmeldt, kan man hente et diplom, et kærlighedsbånd, der markerer deltagelse, og en hyggepose med hundesnacks, i Maxi Zoo Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den fælles gåtur finder sted søndag den 15. februar 2026 klokken 11:00 fra Maxi Zoo-butikken på Grundtvigs Plads i Sønderborg. Tilmelding foregår via Dyrenes Beskyttelses hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...