Prisvinder gæster Sønderjyllands Symfoniorkester

Zijian Wei gæster Sønderborg med Brahms’ 1. klaverkoncert. Pressefoto

Zijian Wei gæster Sønderborg med Brahms’ 1. klaverkoncert. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderjyllands Symfoniorkester byder vinderen af Cleveland International Piano Competition 2024, James Zijian Wei, velkommen i Johannes Brahms’ storslåede og krævende 1. klaverkoncert. Det sker torsdag den 19. februar i Koncertsalen Alsion.

James Zijian Wei besøger Sønderjyllands Symfoniorkester som det eneste i Danmark, og efter at have vundet en af verdens mest prestigefyldte klaverkonkurrencer er han ved at etablere sig som et af de mest markante navne i sin generation.

Artiklen fortsætter under annoncen

James Zijian Wei kendes for at spille med ægte følelsesdybde, naturlig musikalitet og personlig udstråling, som han har vundet stor anerkendelse med hos publikum i hele verden. Denne aften opfører han Brahms’ 1. klaverkoncert, der viser komponistens ønske om at forene klaver og orkester i en symfonisk struktur.

Koncerten dirigeres af den portugisiske Miguel Sepúlveda, der i 2025 blev udnævnt til delt vinder af Grand Prix ved International Conducting Competition i Rotterdam Derudover valgte musikerne ham som deres foretrukne kandidat i de symfoniske og klassiske runder. Han står foran nogle af de største orkestre, blandt andre Rotterdam Philharmonic, LA Philharmonic og Dresdner Philharmonie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter pausen opføres Antonín Dvořáks 8. symfoni, som er fyldt med livsglæde, naturstemninger og folkelig energi. Det er en symfoni, der forener bøhmisk varme med symfonisk elegance, og musikken bevæger sig fra landlig idyl til festlig dans og dramatisk kraft.

Koncerten finder sted torsdag den 19. februar 2026 klokken 19:30 i Koncertsalen Alsion. Billetter kan købes via Sønderjyllands Symfoniorkesters hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...