David Minerba, der også er kendt som ’Dopeman’, er på turné med sit nye stand up-show af samme navn, og han kommer forbi Sønderborg med masser af fart på. Det sker fredag den 20. februar på Sønderborghus.
David Minerba, der både er komiker og rapper, byder publikum på ærlige og sjove fortællinger om loyalitet, venskab og det at være David, set gennem hans egne øjne.
David Minerba, der også er kendt for sin deltagelse i den 9. sæson af TV2’s populære program ’Stormester’, vil blandt andet fortælle om sin barndom i fodboldklubben B93 på Østerbro og om vejen livet som 23-årig mand med noget på hjerte.
Publikum kan se frem til at opleve et af de nye, stærke navne på den danske comedyscene, når David Minerba giver et energisk stand up-show. Showet finder sted fredag den 20. februar 2026 klokken 18:30 på Sønderborghus.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















