Onkel Reje og Erna spreder magi og ballade i Sønderborg

Onkel Reje vender tilbage med kaos, grin og masser af musik.Pressefoto

Onkel Reje vender tilbage med kaos, grin og masser af musik.Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Det skideskøre ’Onkel Reje & Erna Show’, der er et musikalsk og underholdende show for børn og deres voksne, kommer til Sønderborg. Det sker søndag den 22. februar på Sønderborghus.

I showet er Onkel Reje, som børnene kender ham bedst – totalt uforudsigelig. Han byder på vilde trylletricks og masser af sange som ’Jeg Kan Ikke Li’ At Gå I Bad’ og ’Pruttesangen’. Humoren og musikken kombineres til et show, hvor intet er helt som det plejer.

Med på scenen er også Onkel Rejes assistent, Erna, som børnene måske kender fra Cirkus Summarum. Hun er gammel, og nok mindst døden nær, men selvom man er halvdød, kan man sagtens være med i et Onkel Reje-show.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som altid vil Onkel Reje udfordre regler og autoriteter, mens han har børnene i centrum og leverer både grin, ballade og vild fantasi. Showet byder også på Onkel Reje Danserne, som kommer med en bombe af bevægelse og energi.

Onkel Reje er kendt fra DR Ramasjang og han er en af de mest markante figurer i dansk børneunderholdning. Han er kendt for sin meget direkte facon, en skæv humor og evnen til at sige det højt, som mange børn tænker, men som de voksne ikke tør sige højt.

Børste og Sangkassen er en del af ’Rytmeræs’ på Sønderborghus – en klub for alle børn, der elsker musik, bevægelse og masser af sjov. Med Rytmeræs Klubkort køber man én billet, som gælder til otte koncerter for børn, der byder på dans, nysgerrighed, begejstring, glade rytmer og masser af smil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Showet finder sted søndag den 22. februar 2026 klokken 14:00 på Sønderborghus.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...