Oplev behandlinger og medlemsfordele når Alsik Spa slår dørene op til Åbent Hus

Åbent hus hos Alsik Spa – oplev behandlingerne før du booker

Åbent hus hos Alsik Spa – oplev behandlingerne før du booker

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

På søndag den 22. februar bliver der mulighed for at komme helt tæt på velvære og forkælelse, når Alsik Spa for første gang inviterer til åbent hus på behandlingsetagen på 3. sal.

Her kan både lokale, hotelgæster og medlemmer få et indblik i de mange behandlinger og de forskellige medlemskaber inden for Fitness & Spa.

”Vi laver små stationer i de forskellige behandlingsrum, så man kan gå fra rum til rum og opleve alt fra hot stone massage og Alsiks signatur-ansigtsbehandling til fodbehandling”, fortæller spa-terapeut Charlotte Østergaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ambitionen at gøre Alsik Spas univers mere tilgængeligt og give gæsterne en fornemmelse af stemningen, roen og fagligheden bag behandlingerne.

Samtidig bliver der mulighed for at opleve Couple-suiten, hvor man med privat sauna og dampbad kan nyde tiden sammen, inden man får en behandling side om side. Også Saltloungen, hvor alle behandlinger afsluttes, kan opleves på dagen.

Der bliver serveret lette snacks, te og bobler, og alle er velkomne.

Som en ekstra forkælelse kan man deltage i konkurrencen om en hot stone massage og samtidig få 10 % rabat på behandlinger, der bookes på dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbent hus-arrangementet finder sted på Alsik Spa søndag den 22. februar 2026 klokken 14:00 til 18:00, og alle er velkomne.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...