FV26: Benny Engelbrecht vil gøre valget til en folkeafstemning om Als Fyn forbindelsen

Benny Engelbrecht gør Als Fyn Forbindelsen til sit vigtigste valgløfte

Benny Engelbrecht gør Als Fyn Forbindelsen til sit vigtigste valgløfte

26. februar 2026 FV26 Skrevet af: Michael Kjær

Folketingsmedlem Benny Engelbrecht ser frem til endnu en valgkamp i lokalområdet, hvor han igen skal rundt og møde vælgerne.

”Jeg glæder mig til valgkampen”, siger han til SønderborgNYT og understreger, at det ikke er første gang, han står midt i plakater, vælgermøder og debatarrangementer.

For ham er valgkampen mere end bare kampen om stemmer. Det er også en mulighed for at komme tæt på vælgerne og få sat ord på, hvad der er vigtigt og væsentligt lokalt.

Benny Engelbrecht fortæller, at han altid oplever valgkampene som spændende, fordi vælgerne ikke alene tager stilling til, hvem der skal repræsentere Sønderborg og Syd- og Sønderjylland på Christiansborg – de bruger også anledningen til at tage den brede samtale om det, der optager dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig hæfter han sig ved, at der denne gang er bedre tid til netop den dialog.

”Jeg er glad for, at det er en lidt længere valgkamp, end vi faktisk er vant til, da det jo først er den 24. marts, at vi skal til stemmeurnerne”, siger han.

Men selv om der allerede er mange emner på dagsordenen til folketingsvalget, er der ifølge Benny Engelbrecht én sag, som overskygger alle andre:

En fast forbindelse mellem Als og Fyn.

”Jeg er nødt til at sige fuldstændigt klart og tydeligt. I slutningen af i år så er forundersøgelserne omkring en fast forbindelse mellem Als og Fyn færdige”, fastslår Benny Engelbrecht.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han minder om, at forundersøgelsen blev en del af strukturplanen, mens han selv var transportminister, og at han personligt var med til at forhandle den på plads. Derfor ser han også et særligt ansvar for, at beslutningen om en Als-Fyn-forbindelse føres helt i mål.

Når forundersøgelserne afsluttes, rykker projektet ind i en ny og afgørende fase. Det betyder, at det i næste valgperiode – i løbet af de kommende fire år – er dér, beslutningen skal træffes.

For Benny Engelbrecht er svaret klart. Han ser projektet som historisk for landsdelen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, det er så vigtigt for vores landsdel – for hele Sønderjylland, men også for fynboerne selvfølgelig – men især for vores landsdel og for Sønderborg, at den største infrastrukturinvestering i Sønderjyllands historie bliver gennemført”.

Han peger på, at forbindelsen efter hans vurdering både er økonomisk mulig og kan realiseres med hensyntagen til miljø, natur og klima.

Netop derfor hæver han også indsatsen i den politiske debat.

”Jeg anser ikke bare det folketingsvalg, vi skal til her i marts, for et folketingsvalg – jeg ser det også som en folkeafstemning for eller imod en fast forbindelse mellem Als og Fyn”, siger Benny Engelbrecht.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed bliver valget i hans optik et direkte valg om retningen for infrastrukturen i Sønderjylland.

Han lægger da heller ikke skjul på, at han ønsker et tydeligt personligt mandat fra vælgerne i Sønderborg-området og resten af Syd- og Sønderjylland:

”Jeg vil gerne opfordre til, at man giver mig et så stærkt mandat som muligt, sådan at jeg fortsat ikke bare kan repræsentere Sønderborg, men også trænge igennem og sige, at nu vil vi have taget en beslutning om at få bygget forbindelsen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Budskabet er skåret ind til benet – for Benny Engelbrecht handler det om at gøre valget konkret og forståeligt:

”Hvis man vil have en fast forbindelse mellem Als og Fyn, så skal man stemme på mig. Hvis man ikke vil have det, så skal man stemme på en anden”.

Folketingsvalget holdes den 24. marts 2026.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...