Den nederlandske guldalder folder sig ud i Sønderborg

Fire tirsdage i selskab med den nederlandske guldalder. Arkivfoto

Fire tirsdage i selskab med den nederlandske guldalder. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderborg Folkeuniversitet inviterer til en foredragsrække om den nederlandske guldalder. Det sker over fire tirsdage i træk, første gang tirsdag den 3. marts på Alsion.

Det er kunsthistoriker Birgitte Zacho, der med sine levende og lærerige kunstforedrag vil fortælle om ’Mellem rigdom og moral – den nederlandske guldalder’. Hun vil komme ind på den blomstringstid, den nederlandske kunstscene oplevede i midten af 1600-tallet, og tiden i Nederlandene efter trediveårskrigen.

Der bliver plads til kunstnere som Frans Hals, Vermeer og Rembrandt, og et kig ind i en kultur, der var splittet mellem deres rigdomme og deres protestantiske tro. Foredragene handler om landskabsmalerier, genrebilleder og stillebener, der tematiserer moral og verdensorden, samt portrætkunst, hvor man kan se dem, der formede tiden, i øjnene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredragsrækken finder sted over fire tirsdage i træk, med første foredrag den 3. marts 2026 og efterfølgende den 10., den 17. og den 24. marts – alle dage fra klokken 15:30 til 18:15 på Alsion. Billetter kan købes via Sønderborg Folkeuniversitets hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...