Forstå baggrunden for Ruslands krig i Ukraine

Oberst Søren Bo Bojesen sætter krigen i perspektiv. Privatfoto

Oberst Søren Bo Bojesen sætter krigen i perspektiv. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Krigen i Ukraine fylder i nyhederne hver dag, men det kan være svært at gennemskue, hvad der ligger bag de store beslutninger i Kreml, og hvilke kræfter der former udviklingen. Onsdag den 4. marts inviterer Sønderborg Folkeuniversitet til en aften, hvor baggrunden og de lange linjer bliver foldet ud i et sprog, der er til at forstå.

Her vil oberst Søren Bo Bojesen dele sin viden om Ruslands krig i Ukraine.

Der bliver ikke tale om en gennemgang af kampene dag for dag. I stedet sætter Søren Bo Bojesen fokus på historien, geografien og kulturen, den russiske militære og geopolitiske tænkning, styret og befolkningens holdning samt de mulige perspektiver fremadrettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er at give deltagerne en baggrundsforståelse, som kan bruges, når der læses, ses og høres om krigen og dens følger.

Søren Bo Bojesen er uddannet sprogofficer i russisk og den eneste danske officer siden 1917, der har gennemført det russiske generalstabsofficerskursus. Han har været forsvarsattaché i Rusland og flere tidligere sovjetrepublikker og har gennem sin karriere opbygget et indgående kendskab til regionen og dens magtstrukturer.

Det foregår onsdag den 4. marts 2026 fra klokken 19:00 til 20:45 på SDU i Alsion. Billetter kan købes på Sønderborg Folkeuniversitets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...