Erik Lauritzen bliver ny formand for Erhvervshus Sydjylland

Sønderborgs borgmester skal styrke indsatsen for sydjyske virksomheder

Sønderborgs borgmester skal styrke indsatsen for sydjyske virksomheder

4. marts 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Fra 1. april får Erhvervshus Sydjylland ny formand og det bliver borgmester Erik Lauritzen, der overtager posten efter Haderslevs borgmester Mads Skau.

Erik Lauritzen er udpeget af kommuneforeningen KKR Syddanmark og skal stå i spidsen for bestyrelsen de næste fire år. Den nye formand ser frem til arbejdet med at styrke de små og mellemstore virksomheder i landsdelen.

”Jeg er rigtig stolt over at skulle stå i spidsen for et erhvervshus, der spiller en vigtig rolle for de små og mellemstore virksomheder i Sydjylland. De er rygraden i vores lokale og regionale erhvervsliv, og tallene viser tydeligt, at målrettet vejledning og samarbejde virker – både når det gælder omsætning, beskæftigelse og virksomhedernes tilfredshed. Jeg vil sammen med de dygtige medarbejdere i Erhvervshus Sydjylland fortsat arbejde på at skabe værdi for virksomhederne i hele Sydjylland i tæt samspil med kommuner og erhvervsliv”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han overtager posten efter Mads Skau, der forlader formandsposten, fordi han er blevet formand for de 22 kommuner i KKR Syddanmark.

I Mads Skaus periode som formand er aktiviteten i Erhvervshus Sydjylland vokset markant. Antallet af årlige vejledningsforløb for sydjyske virksomheder er steget fra 400 i 2022 til 586 i 2025. Samtidig er andelen af virksomheder, der vil anbefale erhvervshuset, vokset fra 82 til 88 procent.

”Det har været en fornøjelse at opleve den positive udvikling, vi som erhvervshus har gennemgået. Jeg er ikke mindst tilfreds med, at erhvervshuset siden sin etablering i 2019 har fået opbygget et tæt samarbejde både med de lokale erhvervsråd i hver kommune og en lang række andre aktører nord og syd for den dansk-tyske grænse. Det er et samarbejde, der har til formål at styrke de sydjyske virksomheder”, siger Mads Skau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erhvervshus Sydjylland har 35 medarbejdere og holder til i Vojens og blev etableret af Folketinget med det formål at styrke konkurrencekraften hos små og mellemstore virksomheder gennem specialiseret vejledning, projekttilskud samt adgang til viden og værktøjer hos samarbejdspartnere.

Finansieringen kommer fra de 13 sydjyske kommuner, der hver betaler 32 kroner per borger om året. Ifølge Erhvervsstyrelsen klarer virksomheder, der har fået vejledning i et af landets seks erhvervshuse, sig bedre end andre virksomheder, når man to år efter måler på omsætning og beskæftigelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...