Ny specialbutik åbner i Perlegade med personlig rådgivning til løbere

Torsdag åbner ny løbebutik i Perlegade. Pressefoto

Torsdag åbner ny løbebutik i Perlegade. Pressefoto

9. marts 2026 Erhverv Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Kaiser Sport & Ortopædi slår dørene op for en helt særlig sportsbutik i Sønderborg, som SønderborgNYT kunne fortælle i januar. Nu er butikken klar til at åbne, og det sker på torsdag den 12. marts på Perlegade.

Kaiser Sport & Ortopædi – også kaldet KSO – er en hurtigt voksende dansk løbekæde, der tilbyder rådgivning på et helt nyt niveau. Hver enkelt kunde får gratis og målrettet, personlig rådgivning på et højt niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når du træder ind ad døren hos os, tager vi i første omgang en kop kaffe og en god snak med dig om dine ønsker og behov. Herefter kan du få en gratis gennemgang af din krop med blandt andet en biomekanisk screening og en 3D-scanning af dine fødder. Baseret på det anbefaler vi så de løbesko, der passer bedst til din krop”, fortæller Line Alnor Bonde, der er butikschef i den nye butik.

I butikken kan man få rådgivning om træningsøvelser eller fodindlæg, så man kan undgå skader og blive mere aktiv. Man kan også købe funktionelle hverdagssko eller vandresko, så der er masser af muligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbningen markerer den første af kædens KSOhuse i Sønderjylland, og som kædens øvrige huse, er det bygget traditionelt op med et stort udvalg af løbesko og -udstyr samt konsultationspladser, hvor kunderne kan få personlig rådgivning. Derudover er der også en klinik med fysioterapeuter i huset, som kan hjælpe med endnu mere detaljeret rådgivning.

Åbningsdagen byder på masser af aktiviteter, blandt andet morgenmad, sønderjysk kagebord, kaffe og bobler. Der er også arrangeret et ’Social Run’ på 5 kilometer, hvor de første 50 fremmødte får gratis løbe-t-shirts. Åbningsweekenden fortsætter med masser af gode tilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

KSOhuset åbner torsdag den 12. marts 2026 klokken 9:00 på adressen Perlegade 15.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...