En kreativ dag for fremtidens digitale skabere i Sønderborg

Coding Pirates og Biblioteket inviterer til tech-dag. Pressefoto

Coding Pirates og Biblioteket inviterer til tech-dag. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Coding Pirates og Biblioteket Sønderborg inviterer børn og unge til en sjov dag med 3D-print og programmering. Det sker lørdag den 14. marts på biblioteket.

Dagen byder på et kreativt tech-værksted, hvor deltagerne kan prøve kræfter med 3D-printning, spilprogrammering og digitale eksperimenter.

”Når børn selv får lov at bygge, kode og eksperimentere, vokser både selvtillid og forståelse for teknologi. Det handler ikke kun om skærmtid – det handler om skaberkraft”, siger Anna Roed, der er børnebibliotekar på Biblioteket Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver deltager får mulighed for at designe deres egen 3D-model i et CAD-program og derefter få den printet, eller programmere deres eget spil i Scratch. Medlemmerne fra Coding Pirates vil også fremvise deres egne projekter med kodning, robotter og mikroprocessorer.

Coding Pirates er en nonprofitorganisation, der har afdelinger flere steder i landet – i Sønderborg holder de til på Kasernen. Formålet med organisationen er at styrke børn og unges kreativitet og it-kompetencer i en tid, hvor digitale kompetencer fylder mere og mere. Hos Coding Pirates starter man ikke med teori, men derimod med leg, nysgerrighed og skaberlyst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagen er særligt målrettet børn i alderen 7-17 år, men alle er velkomne. Alle, der kommer til arrangementet, får lejlighed til at høre mere om Coding Pirates-fællesskabet i Sønderborg samt få et indblik i, hvordan børn og unge i lokalområdet allerede bruger teknologien.

Arrangementet finder sted lørdag den 14. marts 2026 fra klokken 10:00 til 14:00 på Biblioteket Sønderborg. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage – det er muligt at læse mere på bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...