Juridisk brevkasse: Arv til børnebørn

Arkivfoto

Arkivfoto

8. marts 2026 Samfund Skrevet af: Redaktion

Hej Brevkasse,

Jeg er skilt fra mine børns far, og jeg har 2 børn, men jeg overvejer at oprette et testamente, hvori jeg tilgodeser mine fire børnebørn. Det ene barnebarn er dog adopteret i 2014 af min datter og svigersøn.

Mit spørgsmål er, om det adopterede barnebarn kan arve mig som de øvrige børnebørn – også med hensyn til arveafgift? Er der andre muligheder for at tilgodese mine børnebørn økonomisk?

Hilsen Ellen

Kære Ellen. Tak for dit spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når du ønsker at tilgodese dine fire børnebørn, skal det reguleres i et testamente. Det, du kan testere over, er din friarv, hvilket udgør ¾ af din formue. Tvangsarven, som udgør ¼ af din samlede formue, er derimod tvungen arv til dine børn.

Opretter du ikke et testamente, hvor dine børnebørn tilgodeses, arver dine børnebørn ikke direkte efter dig medmindre et af dine børn er afgået ved døden før dig, da et barnebarn til dig i det tilfælde vil træde i sin forælders sted.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du spørger om dit adopterede barnebarn kan arve på lige fod med de øvrige børnebørn. Svaret på det er JA.

Dit adopterede barnebarn fra 2014 indtræder på lige fod med de øvrige børnebørn, da der er sket et fuldt familieskifte den dag, hvor din datter og svigersøn er indtrådt som barnets forældre.

Dine børnebørn skal alle betale den samme arveafgift, som for nuværende udgør 15 %. Det er i øvrigt den samme afgift, som dine børn også betaler.

Arveretten for dine børnebørn afhænger af, hvordan dit testamente formuleres, eftersom børnebørn ikke automatisk arver, medmindre de bliver nævnt i testamente.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er flere muligheder for, at du kan tilgodese dine børnebørn.

Først har du mulighed for at tilgodese dem ved at indskrive dem i dit testamente som legatar. Hvert barnebarn indskrives således til at arve en bestemt angivet pengesum og/eller en eller flere bestemte formuegenstande.

Børnebørnene er dermed kun berettiget til at modtage den arv, der specifikt er testamenteret til vedkommende.

En anden mulighed er at testamentere en procentdel af din friarv (75% af din formue) til dine børnebørn. Du kan vælge at fordele en del af din formue mellem dine børnebørn i form af en procentandel, eksempelvis 10% til hver, som kan sikres gennem testamente.

Artiklen fortsætter under annoncen

På den måde kan du sikre, at de arver en fast del af din formue, samtidig med at du stadig respekterer tvangsarven, som går til dine børn.

Du kan også vælge at give dine børnebørn en større pengegave, som i 2026 kan gives afgiftsfrit op til 80.600 kroner. Beløbet prisreguleres årligt.

Jeg anbefaler at kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med at oprette testamentet. På den måde sikres det, at dine ønsker formuleres korrekt, så der ikke opstår tvivl om dine ønsker. Det kan også på den måde sikres, at dine ønsker er juridisk bindende, når testamentet en dag finder anvendelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Advokathuset Muurholm

Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.

Har du et spørgsmål til advokaten? Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58 i Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Advokathuset Muurholm.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...