FV26: Venstres Phillip Kjær Luscombe efterlyser respekt i valgkampen

Venstres folketingskandidat kritiserer tonen i formueskat-debatten

Venstres folketingskandidat kritiserer tonen i formueskat-debatten

14. marts 2026 FV26 Skrevet af: Michael Kjær

Debatten om formueskatten har den seneste uge taget en drejning, som ifølge Venstres folketingskandidat i Sønderborgkredsen, Phillip Kjær Luscombe, ikke hører hjemme i dansk politisk kultur.

Han retter en skarp kritik mod Enhedslisten, som i forbindelse med diskussionen om en formueskat har fremhævet navngivne danskere – blandt andre Linak-ejer Bent Jensen– i deres argumentation.

For Phillip Kjær Luscombe handler sagen ikke blot om skattepolitik, men om den måde, man fører politisk debat på.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Som folketingskandidat i Sønderborgkredsen føler jeg et særligt ansvar for at sige fra, når tonen i debatten bevæger sig i en forkert retning. Uenighed om økonomisk politik er både naturlig og nødvendig i et demokrati, men diskussionen bør handle om politiske idéer og argumenter – ikke om at hænge enkeltpersoner ud”, siger han til SønderborgNYT

Ifølge Phillip Kjær Luscombe risikerer den type debat at skabe en kultur, hvor borgere bliver gjort til symboler på noget forkert, blot fordi de giver deres mening til kende i en politisk diskussion, der også har direkte betydning for dem selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det kan i sidste ende få konsekvenser for lysten til at engagere sig i samfundsdebatten, og et levende demokrati bygger netop på, at borgere frit kan deltage i den offentlige debat uden at frygte at blive udskammet eller hængt ud i politiske kampagner”.

Derfor opfordrer Phillip Kjær Luscombe Enhedslisten til at hæve niveauet i diskussionen om formueskatten.

”Uenigheder i dansk politik bør udspille sig som en kamp mellem argumenter – ikke mellem personer”.

For ham er sagen i sidste ende et spørgsmål om den politiske kultur i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Uanset hvor dybt uenige partier kan være om skatter, økonomi og fordeling, mener jeg, at debatten skal føres med respekt for dem, der deltager i den”, siger Venstres folketingskandidat i Sønderborgkredsen, Phillip Kjær Luscombe.

Og netop den respekt håber han, at flere vil være med til at værne om i den videre valgkamp.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...