Christianskirken dækker op til en særlig skærtorsdag

Christianskirken inviterer til hyggelig måltidsgudstjeneste. Arkivfoto

Christianskirken inviterer til hyggelig måltidsgudstjeneste. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Christianskirken inviterer til dansk-tysk måltidsgudstjeneste med tid til refleksion, stemningsfuld fejring, nærvær og fællesskab. Det sker skærtorsdag den 2. april i Christianskirken i Sønderborg.

Skærtorsdag handler om fortællingen om den sidste nadver, som var Jesu sidste måltid med sine disciple. Det oprindelige måltid bestod blandt andet af lam, bitre urter, usyret brød og vin, og enhver nadver er tænkt som en gentagelse af det måltid.

Normalt består nadveren af brød og vin, men skærtorsdag udvides den og byder denne dag på fællesspisning med et enkelt måltid bestående af brød, ost, frugt samt vin, vand og sodavand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sognepræsterne Henrik Dahlin og Hauke Wattenberg forestår gudstjenesten. Det er tredje gang, Christianskirken inviterer til måltidsgudstjeneste i forbindelse med påsken, og de to foregående år har arrangementet været meget populært.

Måltidsgudstjenesten finder sted skærtorsdag den 2. april 2026 fra klokken 16:00 i Christianskirken i Sønderborg. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage – af hensyn til forplejningen må man gerne tilmelde sig via kirkens hjemmeside eller henvendelse til kirketjener John Brandt på telefon 6120 8697.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...