Selvom det er påske, kan man godt holde lidt fast i julestemningen. Sønderborg Sommer Revy Show holder to juleshows i november 2026 på Sønderborg Teater, og billetsalget til ’Alletiders Juleshow 2026’ og ’The Julekalender’ går stærkt.
Alletiders Juleshow giver publikum julestemning i verdensklasse med sjov, musik og masser af juleglimmer. På scenen kommer Amalie Dollerup, Julie Berthelsen, Jesper Lundgaard, Jeff Schjerlund, Jens Jacob Tychsen, Leif Maibom, Vicki Berlin og Karen-Marie Lillelund.
Holdet lover endnu mere julestemning, varme og musikalitet i Sønderborg til november, og showet byder publikum på en masse stærke personligheder, humor og musik i verdensklasse.
The Julekalender er en ægte kult-klassiker live på scenen, når Gordon Kennedy, Niels Olsen og Christian Damsgaard fortolker De Nattergales univers. Publikum kan glæde sig til at møde Frits, Hansi og Günther, samt Oluf og Gertrud Sand og selvfølgelig Benny med de skumle planer.
Forestillingen er nostalgisk og hylende morsom med den store kasse med julepynt, Æ’ Mistelten og ’It’s hard to be a nissemand’, der kombinerer klassisk julehygge med masser af sjov.
Hvis man allerede nu savner kalenderlys, julegaver og den magiske jule-følelse, kan man med fordel sikre sig billetter til de to shows.
Alletiders Juleshow 2026 finder sted den 13., 14. og 15. november 2026 på Sønderborg Teater, og The Julekalender finder sted den 24., 25. og 26. november 2026 på Sønderborg Teater. Billetter kan købes her til Alletiders Juleshow og til The Julekalender.




















