Foredrag giver indblik i kroppens måde at tale på

Dorte Trønninge fortæller om kroppens signaler. Foto: Dorte Trønninge

Dorte Trønninge fortæller om kroppens signaler. Foto: Dorte Trønninge

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Dorte Trønninge holder foredraget ’Din krop taler – om kropssprog og symptomer’, som handler om at rejse ind i kroppens sprog og om signaler, der ofte overses. Det sker tirsdag den 7. april på Sønderborghus.

Foredraget byder på erfaringer med, hvordan kroppen kommunikerer gennem symptomer som spændinger, eksem og smerter, og om hvordan kroppen med forskellige symptomer fortæller os en masse, samt om hvordan man kan lære meget, når man forstår årsagerne.

Dorte Trønninge har en uddannelse i Meta Sundhed, som er læren om årsager til sygdom, og så fortæller hun ud fra sine egne erfaringer med både kortvarige og langvarige symptomer, og om hvad hun har gjort for at forstå symptomerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun vil komme ind på, hvad det betyder, når for eksempel smerter og eksem opstår, hvorfor det sidder der, hvor det gør på kroppen, og hvorfor nogle symptomer er midlertidige, mens andre bliver kroniske.

Foredraget, der er for alle, der er nysgerrige på kroppen, helbredet og det indre liv, og som gerne vil have ny viden og konkrete indsigter, finder sted tirsdag den 7. april 2026 klokken 18:30 på Sønderborghus.

Der er desværre ikke flere billetter til arrangementet.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Politiet måtte gribe ind flere gange i nattelivet

5. juni 2026 112

Der var mange mennesker i byen natten til fredag, og politiet måtte flere gange rykke ud til uro i Store Rådhusgade i Sønderborg. Omkring midnat blev en 19-årig mand fra Sønderborg sigtet, efter han ifølge politiet havde skubbet til en anden. Politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen som følge af hans opførsel på stedet. […]

Læs mere...