Foredrag om kvinder, verdenshav og hverdagsliv i 1800-tallet

Mikkel Leth Jespersen fortæller om sønderjysk kaptajnsfrue. Pressefoto

Mikkel Leth Jespersen fortæller om sønderjysk kaptajnsfrue. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Historiker Mikkel Leth Jespersen holder foredrag om 1800-tallets rejser, hvor kaptajnsfruer var på langfart sammen med deres mænd. Det sker onsdag den 8. april på Biblioteket Vester Sottrup.

Mikkel Leth Jespersen tager udgangspunkt i sin nyeste bog ’Kvinde om bord: Sønderjyske kaptajnsfruer på langfart’, når han fortæller om kvindernes liv, deres oplevelser i forskellige havnebyer og globaliseringens betydning for deres hverdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum kan opleve en fortælling om kærlighed, kønsroller og kvinde-idealer, og om hvordan de udfordrer stereotyperne i den traditionelle søfartshistorie. Mikkel Leth Jespersen giver et indblik i kaptajnsfruernes liv på skibene og deres rejser fra Sønderborg og Aabenraa til byer som Buenos Aires, Cape Town, Singapore og Hongkong.

Mikkel Leth Jespersen er historiker, ph.d. og formand for Historisk Samfund for Sønderjylland. Han har skrevet flere bøger, hvoraf den seneste var nomineret til ’Årets historiske bog 2024’, mens han også er medforfatter og redaktør på et værk om sønderjysk søfartshistorie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget finder sted onsdag den 8. april 2026 klokken 19:00 på Biblioteket Vester Sottrup. Det er gratis at deltage – der er få pladser tilbage, og billetter kan hentes på Bibliotekets hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Politiet måtte gribe ind flere gange i nattelivet

5. juni 2026 112

Der var mange mennesker i byen natten til fredag, og politiet måtte flere gange rykke ud til uro i Store Rådhusgade i Sønderborg. Omkring midnat blev en 19-årig mand fra Sønderborg sigtet, efter han ifølge politiet havde skubbet til en anden. Politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen som følge af hans opførsel på stedet. […]

Læs mere...