Jobcenter Sønderborg forsvinder – får nyt navn

Nyt navn skal samle beskæftigelsesindsatsen. Foto: Sønderborg Kommune

Nyt navn skal samle beskæftigelsesindsatsen. Foto: Sønderborg Kommune

8. april 2026 Politik Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kommune ændrer navnet på kommunens beskæftigelsesindsats fra Jobcenter Sønderborg til JobSønderborg. Det betyder i praksis, at det navn mange borgere kender fra breve, samtaler og møder, forsvinder og bliver erstattet af et nyt.

Ifølge kommunen handler det ikke kun om ord, men om at markere en anden måde at arbejde på. Navneskiftet skal vise et opgør med den tidligere jobcenter tilgang og pege frem mod den nye beskæftigelsesreform, hvor der lægges mere vægt på tillid, faglighed og løsninger, der giver mening lokalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Navneskiftet er ikke bare kosmetik. Det er et tydeligt signal om, at vi vil noget andet end den klassiske jobcenter tilgang med fokus på kontrol, proceskrav og sanktioner. Med JobSønderborg understreger vi, at vores indsats fremad skal bygge mere på tillid, faglighed og løsninger, der tager afsæt i den enkelte borger og en mere fleksibel beskæftigelsesindsats, der passer til vores lokale erhvervsliv”, siger Jimmy Simonsen, formand for Erhverv og Arbejdsmarkedsudvalget og medlem af Venstre, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Baggrunden er, at kravet om et fælles jobcenternavn og en ens visuel identitet bortfaldt som led i den nationale beskæftigelsesreform. Det giver kommunerne mulighed for selv at bestemme både navn og organisering, så indsatsen kan tilpasses de nærliggende forhold og behov.

“Vi vil gerne være mere imødekommende og lettere at forstå. Vores fokus er at skabe konkrete veje til job og uddannelse for borgerne i tæt samspil med det lokale arbejdsmarked. JobSønderborg siger alt det og er et enkelt og genkendeligt navn, som også viser forbindelsen til Sønderborg Kommune”, siger Tom Hartvig Nielsen, næstformand for Erhverv og Arbejdsmarkedsudvalget og medlem af socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Navneændringen er en del af den løbende implementering af beskæftigelsesreformen, hvor flere initiativer indfases i løbet af 2026.

Samtidig får JobSønderborg en visuel identitet, der lægger sig op ad Sønderborg Kommunes samlede design og logo, så det er tydeligt for både borgere og virksomheder, at indsatsen er en del af kommunen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...