Slik og billedsnak skal åbne kunsten for børn

Børn og voksne kan gå på opdagelse i kunsten sammen

Arkivfoto: Roberts Osis

Børn og voksne kan gå på opdagelse i kunsten sammen

Arkivfoto: Roberts Osis

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Børn og voksne kan se frem til en hyggelig formiddag med både slik og samtidskunst, når Augustiana inviterer til ‘Bom + Billedsnak’ den 11. april, hvor der er lagt op til en time, hvor børnene får lov til at kigge godt efter, tænke højt og komme med deres egne bud på det, de ser.

Arrangementet tager udgangspunkt i den aktuelle udstilling, og tanken er at gøre kunsten mere åben og nærværende for børn. Der er ikke noget facit, og der er heller ikke nogen forkerte svar. I stedet handler det om at være nysgerrig, undre sig og tale sammen om værkerne på en måde, hvor der er plads til både de skæve og de sjove tanker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bom er sønderjysk for slik, og det bliver en del af formiddagen, mens børn og voksne går på opdagelse i udstillingen sammen. Arrangementet er målrettet børn, der har lyst til at kigge, tænke og tale om kunst i selskab med deres voksne.

Bom + Billedsnak finder sted på Augustiana Kunsthal og Kunstpark lørdag den 11. april 2026 fra klokken 10:30 til 11:30. Det koster 20 kroner pr. barn at være med, mens voksne har gratis adgang, og tilmelding kan ske via Augustianas hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...