Svenske brødre bringer folkemusik og energi til Sønderborg

Stærk fællesskabsfølelse og nordiske toner på Sønderborghus

Pressefoto: Sønderborghus

Stærk fællesskabsfølelse og nordiske toner på Sønderborghus

Pressefoto: Sønderborghus

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Bandet Kolonien, der leverer en spændende kombination af moderne nordisk folkemusik, inspireret af pop og reggae, skøn firstemmig sang og masser af spilleglæde, giver koncert i Sønderborg. Det sker fredag den 17. april på Sønderborghus.

Kolonien er et internationalt eftertragtet navn inden for folk-musik – det svenske band, der ledes af brødrene Arvid og Erik Rask, har spillet sammen siden barndommen. De laver musik, der henvender sig til både unge og gamle, og deres koncerter og optrædener vækker ofte stærke følelser blandt publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

De senere år er Kolonien blevet et mere kendt navn i det globale folk/world-miljø, og de har spillet mange koncerter i flere europæiske lande samt turneret årligt i Canada og USA, ligesom de planlægger turné i Japan. De har også optrådt på spillesteder over hele Danmark og spillet på flere festivaler.

Koncerten finder sted fredag den 17. april 2026 klokken 20:00 på Sønderborghus.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...