Fugt og skimmel kan sende huslejen i vejret i boligforening

Problemer i boligforening kan sende huslejen op

Arkivfoto

Problemer i boligforening kan sende huslejen op

Arkivfoto

17. april 2026 Politik Skrevet af: Michael Kjær

En huslejestigning er formentlig på vej til beboerne hos Søbo Boligforening, Afdeling 23 på Lavbrinkevej, hvor problemer med fugt og skimmelsvamp nu kræver handling.

Søbo Boligforening har i februar 2025 fået foretaget en fugt- og skimmelundersøgelse, og undersøgelsen har konstateret fugt i kældrene på de fem boliger med ulige numre. Kældrene er i dårlig stand med fugt og vand i soklerne, og prøver for skimmelsvamp viser, at der er skimmelangreb, som ligger over den maksimalt tilladte grænse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er der behov for en løsning. Planen er at etablere omfangsdræn rundt om husene. Det betyder, at der skal graves op omkring bygningerne, hvorefter områderne bliver reetableret.

Men arbejdet får en direkte konsekvens for huslejen.

Søbo Boligforening har indhentet to tilbud for forbedringsarbejdet. Den ene løsning vil medføre en gennemsnitlig huslejestigning på 6,49 procent, mens den anden løsning vil medføre en gennemsnitlig huslejestigning på 8,27 procent pr. måned.

Begge tilbud har været til afstemning blandt beboerne i afdeling 23, og beboerne har valgt løsningen, der vil medføre en gennemsnitlig huslejestigning på 8,27 procent pr. måned, svarende til månedligt ca. 3,29 kr. pr. kvadratmeter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er det op til politikerne at sige ja eller nej, og det sker, når Økonomi- og Strategiudvalget mødes i næste uge, da det ifølge almenlejeloven er kommunalbestyrelsen, der skal godkende lejeforhøjelser som følge af forbedringsarbejde.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...