Fritidsfesten 2026 hyldede foreningslivet i Sønderborg – her er årets prismodtagerne

Sønderjysk Pigekor og Drengekor vinder prisen som Årets Forening

Arkivfoto: Sønderjysk Pigekor og Drengekor

Sønderjysk Pigekor og Drengekor vinder prisen som Årets Forening

Arkivfoto: Sønderjysk Pigekor og Drengekor

17. april 2026 Uncategorized Skrevet af: Michael Kjær

Fritidsfesten samlede fredag aften de mange mennesker, der får foreningslivet i Sønderborg Kommune til at fungere i hverdagen. Det var Idrætshøjskolen der dannede rammen om en aften, hvor trænere, ledere, frivillige og aktive mødtes på tværs, og hvor det store arbejde, der ofte foregår uden for rampelyset, blev anerkendt med flotte priser.

Bag priserne lå indstillinger fra både foreninger og borgere, og en jury havde udvalgt de nominerede.

I kategorien Årets Talent var Viktor Neumann fra Als Gokart Klub, Nora Emilie Møller fra Sønderborg Sportsrideklub og Lærke Kaad Iversen fra Sønderborg Yacht Club nomineret, og prisen gik til Lærke Kaad Iversen fra Sønderborg Yacht Club.

Artiklen fortsætter under annoncen

I kategorien Årets Forening var Sønderborg Pipes and Drums, Sønderborg Skatepark og Sønderjysk Pigekor og Drengekor nomineret, og vinderen blev Sønderjysk Pigekor og Drengekor.

Prisen som Årets Ildsjæl havde Finn Grønver og Elin Lunding fra LOF Syd, Ejvind Nielsen fra Benniksgaard Golf Klub samt Britt og Johannes Lauritzen fra Badmintonklubben Blans Sundeved som nominerede, og her gik prisen til Finn Grønver og Elin Lunding fra LOF Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

I kategorien Årets nye initiativ var Sundeved Gymnastik Forening med Bungee Fitness, Sønderborg RugbyWheelers med kørestolsrugby og Hørup Ungdoms- og Idrætsforening Gymnastik med pilates for unge over 16 år nomineret, og vinderen blev Sundeved Gymnastik Forening for opstarten af Bungee Fitness.

I kategorien Årets træner eller leder var Sofie Aakerlund Kristensen fra Hørup Ungdoms- og Idrætsforening Gymnastik, Iver Clausen fra Gråsten Skytteforening og Thomas Krogh Nielsen fra Sønderborg Boldklub nomineret, og prisen gik til Thomas Krogh Nielsen fra Sønderborg Boldklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årets holdkammerat havde Jonathan Mainusch fra UlkebølSpejderne og Tina Soleyman fra Midtals Idrætsforening som nominerede, og her blev Jonathan Mainusch fra UlkebølSpejderne kåret som vinder.

Mangfoldighedsprisen havde Sønderborg Floorball Club, Svømmeklubben Sønderborg og Nordborg Taekwondo Klub som nominerede, og prisen gik til Svømmeklubben Sønderborg.

Omkring 600 deltagere var samlet til festen på Idrætshøjskolen, som blev arrangeret af Sønderborg Kommune og Folkeoplysningsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sort tillykke til alle nominerede og ikke mindst til årets vindere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...