Nu er scenen sat i Sønderborg – arbejdet frem mod premieren er i gang

Nu begynder arbejdet for alvor for Sønderborg Sommer Revy Show

Foto: Sissel Vinther

Nu begynder arbejdet for alvor for Sønderborg Sommer Revy Show

Foto: Sissel Vinther

5. maj 2026 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Revyholdet er nu rykket ind i Sønderborg, og dermed begynder slutspurten frem mod premieren på Sønderborg Sommer Revy Show. De næste uger står på prøver, sceneskift og de sidste justeringer, men først nu skal det hele for alvor samles, når skuespillerne arbejder side om side i de rigtige rammer.

For flere af skuespillerne betyder det også, at de bor i byen i en periode og kan nyde både gågaden, vandet og Sønderborgs charme.

Artiklen fortsætter under annoncen

På scenen står blandt andre Rikke Buch Bendtsen og Johanne Milland, som begge er landet i Sønderborg og nu er i gang med at få årets show ind under huden.

For Rikke Buch Bendtsen er det ikke første gang, hun laver revy i Sønderborg. Hun var også med i 2016, og selv om der er gået ti år, føles gensynet med byen ikke fjernt.

“Det er simpelthen hyggeligt. Jeg gik gennem gågaden her til morgen, fordi jeg skulle op at handle, og det er bare lidt som om, det var sidste år, jeg var her. Jeg synes, Sønderborg er en virkelig hyggelig by med vandet og slottet”, siger Rikke Buch Bendtsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Johanne Milland har sagt ja til en sommer i Sønderborg. Hun er kendt fra store musicals, men revyen er en ny genre for hende, og netop det var en del af grunden til, at hun sagde ja. For Johanne Milland betød byen også noget for beslutningen, og hun ser frem til at være her i længere tid.

“Det har helt sikkert noget at sige, at det er i Sønderborg. Når man skal være væk hjemmefra i lang tid, betyder det også noget, hvor man skal være. Jeg synes, Sønderborg er et virkelig dejligt sted, og jeg ser meget frem til sommeren her”, siger Johanne Milland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom holdet nu er samlet i Sønderborg, er det først i de kommende uger, at revyen for alvor skal finde sin form. Skuespillerne har endnu ikke set alle hinandens numre, og nu skal sketches, sange og sceneskift samles, så det hele hænger sammen.

“Vi har ikke haft en gennemspilning endnu, hvor jeg har set de andres solonumre eller parløb. Ofte kan man ikke vide det, før hele revyen er støbt sammen”, siger Rikke Buch Bendtsen.

Årets revy bliver ifølge både Rikke Buch Bendtsen og Johanne Milland en blanding af klassisk revy, show, musik, politik og lokale referencer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det lille ord show betyder rigtig meget. Det er større end mange andre revyer, og der er en klar tanke om, at der også skal være sange og numre, som bare skal underholde folk. Der kommer også politik, men det handler ikke kun om det”, siger Rikke Buch Bendtsen.

Sønderborg Sommer Revy Show spiller med Jeff Schjerlund, Johanne Milland, Thomas Eje, Rikke Buch Bendtsen, Jesper Lundgaard og Ane Høgsberg på scenen, og med Ole Kibsgaard som kapelmester.

Nu venter de hårde øveuger frem mod premieren den 22. maj 2026, hvor forestillingen for første gang skal møde publikum. Billetter til sommerens forestillinger kan købes på Sønderborg Sommer Revy Shows hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se billeder fra mandagens revy samling på SønderborgNYTs Instagram.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...