Hulk er væk og kommer ikke tilbage til Augustenborg

Skulpturen fik alvorlige skader mellem jul og nytår

Arkivfoto: Sissel Vinther

Skulpturen fik alvorlige skader mellem jul og nytår

Arkivfoto: Sissel Vinther

11. maj 2026 Augustenborg Skrevet af: Sissel Vinther

Skulpturen Hulk har i mange år været et fast syn mellem træerne i Augustiana Kunstpark, hvor både børn og voksne har stoppet op for at tage billeder med den grønne figur. Men nu er det slut. Efter omfattende hærværk mellem jul og nytår har Sønderborg Kommune besluttet, at skulpturen ikke vender tilbage til parken.

Hulk blev skabt af kunstneren Ole Lorin Rasmussen og kom til Augustenborg i 2008. I 2021 købte Sønderborg Kommune skulpturen, som gennem årene flere gange er blevet repareret og malet for at holde sig pæn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mellem jul og nytår 2025 blev skulpturen udsat for omfattende hærværk. Hulk fik store skader ved hovedet, og en hånd forsvandt og  skulpturen blev derfor fjernet fra området. En konservator har siden vurderet skaderne og konkluderet, at de ikke bare kan lappes. Samtidig peges der på, at materialet ikke er langtidsholdbart til den placering og brug, skulpturen har haft gennem årene.

Derfor har Sønderborg Kommune besluttet, at Hulk har haft sin tid i Augustiana Kunstpark & Kunsthal og ikke vender tilbage.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...