Lydvandring bringer Udflugten til live i Augustenborg

Tabea Petersen og Ilja Wechselmann inviterer på litterær lydvandring

Foto: Peter Bjerke

Tabea Petersen og Ilja Wechselmann inviterer på litterær lydvandring

Foto: Peter Bjerke

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Biblioteket Sønderborg, Tabea Petersen og Ilja Wechselmann inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Udflugten’ på gåtur med forfatterne. Det sker torsdag den 21. maj med start fra Slotsallé i Augustenborg.

Tabea Petersen og Ilja Wechselmann har i fællesskab skrevet en gribende fortælling om familierelationer, der ikke altid er ligetil. Den handler om far og datter, der må indse, hvordan fortidens traumer kan påvirke nutidens relationer, da de efter lang adskillelse forsøger at nærme sig hinanden igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne følges på ruten i de smukke omgivelser ved Augustenborg Slot, mens de lytter til lydvandringen i egne høretelefoner. Undervejs på turen hører man skiftevis historien fra Leo og Amy, der har svært ved at følges ad.

Turen starter med, at Tabea Petersen og Ilja Wechselmann fortæller om deres arbejde med teksten og tankerne bag fortællingen, og efter turen samles deltagerne til en uformel snak med mulighed for at stille spørgsmål til forfatterne. Turen er cirka 2 kilometer lang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lydvandringen er en del af arrangementsrækken ’I forfatterens SPOR’, som er blevet til i anledningen af Biblioteket Sønderborgs lancering af ’SPOR’.

Den litterære lydvandring med Tabea Petersen og Ilja Wechselmann finder sted torsdag den 21. maj 2026 fra klokken 16:30 til cirka 19:00 med start fra Slotsallé 2 i Augustenborg. Alle er velkomne, og billetter inklusiv let forplejning kan købes via Biblioteket Sønderborgs hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...