Kendt komponist bag populære højskolesange besøger Sønderborg

Rasmus Skov Borring gæster Christianskirken med sang og fortællinger

Pressefoto: Irfaan Khan

Rasmus Skov Borring gæster Christianskirken med sang og fortællinger

Pressefoto: Irfaan Khan

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Fællessang, fortællinger og musik bliver omdrejningspunktet, når Christianskirken tirsdag den 19. maj inviterer til en aften med pianist, komponist og foredragsholder Rasmus Skov Borring.

Publikum kan se frem til en musikalsk aften med både velkendte klassikere og nyere sange fra Højskolesangbogen, mens Rasmus Skov Borring deler fortællinger om den danske fællessangstradition og arbejdet med at skabe nye sange i en tid, hvor fællessang fortsat samler mennesker på tværs af generationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftenen giver samtidig et indblik i hans virke som komponist og formidler. Blandt andet fortæller han om samarbejdet med den afdøde digter Jens Rosendal, som han arbejdede tæt sammen med gennem flere år.

Rasmus Skov Borring er uddannet cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og har i en årrække arbejdet med musik, foredrag og formidling af den danske sangskat. I 2019 modtog han N.F.S. Grundtvigs Pris, og i 2022 blev han nomineret til hovedprisen ved Artbeat Prisen for sit arbejde med fællessang både i Danmark og internationalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

For mange vil hans navn være forbundet med sangen ‘Gi’ os lyset tilbage’, der i dag er optaget i Højskolesangbogen sammen med flere af hans øvrige sange.

Arrangementet finder sted i Christianskirken tirsdag den 19. maj 2026 klokken 19.00, og deltagelse er gratis.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...