Verdensstjerne kommer til Sønderborg og fortæller om den svære tid

Alex Høgh Andersen kommer til Sønderborg med en historie få kender

Pressefoto: LOF Syd

Alex Høgh Andersen kommer til Sønderborg med en historie få kender

Pressefoto: LOF Syd

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Når skuespiller Alex Høgh Andersen den 21. maj gæster Sønderborg, bliver det ikke kun en aften om succes, store roller og et liv i rampelyset. Publikum kan se frem til en personlig fortælling om presset bag karrieren, konsekvenserne af konstant præstation – og vejen tilbage til balance.

Mange vil kende Alex Høgh Andersen fra rollen som ‘Ivar the Boneless’ i Vikings, der gjorde ham til et internationalt kendt ansigt. Men under overfladen på den succesfulde karriere gemte der sig også udfordringer, som sjældent følger med fortællingen om berømmelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under optagelserne til serien oplevede han både stress og udviklede en spiseforstyrrelse. Ved arrangementet i Sønderborg fortæller han åbent om den periode i sit liv, om konsekvenserne og om de redskaber, han i dag bruger for at passe på sin mentale sundhed.

Aftenen bliver beskrevet som både nærværende, humoristisk og jordnær – med fokus på de erfaringer, der har formet skuespilleren bag de store roller. Samtalen bliver styret af Yemisi Andersson, og efter talken får publikum mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet finder sted torsdag den 21. maj 2026 klokken 19:00 i Auditoriet på Sønderborg Kaserne. Arrangementet er åbent for alle interesserede og billetter kan købes via LOF Syds hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...