Hvis man er til andet end politik og taler på Grundlovsdag, inviterer E Sventruplaug til gratis koncert med Christine Johanning og Mikkel Borre. Det bliver en aften med musik, karaoke og fællesskab, og det sker fredag den 5. juni på Ringriderpladsen over for Svenstrup Forsamlingshus.
Christine Johanning er et multimusisk talent – hun er violinist, sanger og sangskriver, og sammen med Mikkel Borre har hun skabt en meget velspillende duo. Senere på året skal hun, sammen med det danske landshold, repræsentere Danmark til verdensmesterskaberne i karaoke.
Christine Johanning er syngende vært hele aftenen, der ud over koncert byder på karaoke, hvor alle inviteres til at stille op og synge med.
Der er plads til 120 publikummer, og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet, så arrangørerne opfordrer til at komme i god tid. I forbindelse med koncerten kan man melde sig til spisning, hvor menuen koster 130 kroner, og i teltet vil der være salg af mad og drikkevarer fra lokale foreninger.
Koncerten er arrangeret af ’Back to the Roots Festivalen’ i samarbejde med Landsbyforum og med støtte fra Linak, Nordjyllandsfonden og Sønderborg Kommune.
Koncerten finder sted på Grundlovsdag, fredag den 5. juni 2026 fra klokken 19:30 – dørene åbner klokken 18:00 på Svenstrup Ringriderplads på Nordborgvej 123A. Det er gratis at deltage, men der er begrænsede pladser. Det er muligt at melde sig til spisning før koncerten – det kan ske via sms til Torsten Junk på telefon 4182 9065 senest søndag den 31. maj 2026.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.
















