Sjov og Musik samler Sønderborg til sommerfest under åben himmel

Apotekerhaven danner rammen om gratis folkefest for hele familien

Foto: Team Sjov og Musik

Apotekerhaven danner rammen om gratis folkefest for hele familien

Foto: Team Sjov og Musik

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Team Sjov og Musik inviterer igen til gratis folkefest i Sønderborg med musik, glæde, fællesskab og underholdning for hele familien under åben himmel. Det sker på tre lørdage hen over sommeren, første gang lørdag den 6. juni i Apotekerhaven ved Borgen.

Den første lørdag består det musikalske program af Kirkens Korshær Kaffekoret, Marvers Sofa Jam, Vilde Sjæle, Ronnie Lorentzen, Amek Duo og Antonio. De underholder med forskellige genrer, så der er noget for enhver smag, lige fra dansktop og fællessang til country og klassikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over musikken er der masser af aktiviteter til Sjov og Musik – man kan blandt andet møde hajen Henrik, der inviterer på skattejagt, hvor der skal løses opgaver, følges ledetråde og knækkes koder, og hvor der er præmier til de børn, der gennemfører jagten.

Party Pikachu og Stitch underholder med stopdans, hvor børnene også kan vinde præmier, der er en workshop, hvor børn kan tegne og male, der er hoppeborg og besøg af Danse Dino, og så kommer ballonklovnen Finn og laver ballondyr. Der vil også være en quiz med store præmier, ligesom man kan deltage i en fotokonkurrence ved at uploade billeder til Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan købes øl, vand, grillpølser og slush ice, og Kirkens Korshær byder på kaffe og kage.

Team Sjov og Musik, der står bag initiativet, er en gruppe frivillige ildsjæle, der brænder for at bringe mennesker sammen gennem sang, dans og fællesskab. Arrangementet er støttet af det lokale erhvervsliv, private bidragsydere og kunstnerne, som optræder uden honorar.

Senere på sommeren afholdes Sjov og Musik lørdag den 4. juli på Rønhaveplads og lørdag den 8. august i Kongevejsparken. Alle tre lørdage byder på fire timers live musik og aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sjov og Musik finder sted første gang i år lørdag den 6. juni 2026 fra klokken 12:00 til 16:00 i Apotekerhaven ved Borgen i Sønderborg. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...