En villa på Præstegårdsvej i Ulkebøl i Sønderborg har haft indbrud. Indbruddet er sket i tidsrummet fra søndag formiddag omkring klokken 10:30 og frem til mandag formiddag omkring klokken 9:30.
“Et vindue er blevet brudt op, og på den måde har gerningspersonen eller gerningspersonerne skaffet sig adgang til huset. Hele huset er blevet gennemrodet, og der er endnu ikke det fulde overblik over, hvad der mangler. Det kan dog konstateres, at der er stjålet smykker”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.















