Jesper Smaling: Gratis buskort klar fra sommerferien

Arkivfoto

Arkivfoto

10. februar 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Jesper Smaling, Socialdemokraterne, skriver:

Jørgen Jørgensen skriver i sit debatindlæg på SønderborgNyt, at byrådet nøler, og at intet er sket vedrørende indførsel af gratis buskort til studerende.

Kære Jørgen, dette er simpelthen ikke sandt.

Socialdemokraterne satte kort tid inde i den nye valgperiode Teknik- og Miljøudvalget til at komme med en løsning og en pris på indførsel af gratis buskort. Det viste sig at være langt dyrere end dengang den tidligere flertalsgruppe afskaffede det.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de allerførste budgetforhandlinger i denne periode har flertalsgruppen afsat 3,5 mio kr årligt til gratis buskort. Teknik- og Miljøudvalget har haft punktet på som en drøftelsessag i januar, og som borgmesteren sagde på det seneste byrådsmøde, vedtager Teknik- og Miljøudvalget implementeringen af buskortet på deres kommende møde i næste uge. Så der er gratis buskort til studerende med et behov fra det kommende skoleår!

I valgkampen var dette min og DSUs mærkesag, og det lykkedes os at få Socialdemokraterne, SF, og Venstre til også at gå ind for denne sag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Buskortene skal sikre en fri og lige adgang til uddannelser, uanset hvor i kommunen man er bosiddende. Og som du skriver,  skal buskortene sikre at unge fra mindrebemidlede hjem ikke hindres i at tage en ungdomsuddannelse fordi der ikke er råd til transport.

 

Jeg glæder mig på vegne af de studerende, over at vi i Sønderborg investerer i de unge, og deres muligheder for fri og lige uddannelse.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...