Gråsten: Flemming Nielsen med “Man i e’ tyn – å kuen i e’ balle”.

Arkivfoto

Arkivfoto

26. februar 2015 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Har du hørt om en flok drenge, der løb rundt og spyttede på folks vinduer i Gråsten?

Hvis ikke, skulle du måske møde op til Ældre Sagen Gråstens arrangement på onsdag kl. 14.30 i Ahlmannsparken. Her underholder journalist Flemming Nielsen fra Egernsund – å sønnejysk –  med sit “show”, “Man i e’ tyn – å kuen i e’ balle”.

Udover at ryste en masse sjove historier ud af ærmerne, hiver han ting og sager op af sin gamle kuffert, ligesom en masse gamle sønderjyske ord og vendinger tages under behandling. Publikum deltager aktivt i løjerne – og Flemming udlover en cremesnitte til de deltagere, der ikke synes, at der er noget at grine ad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis stemningen er, som den plejer, når han er “langs”, garanterer den tidligere Radio Syd-journalist at fortælle om den gamle dame i Gråsten, der gik rundt i sin have med to sorte plasticsække ved byens fodboldstadion.

Den ene var fyldt med hundredkronesedler – men hvad var der mon i den anden?

 

Arrangementet byder også på fællessange – å e sproch.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...