Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig støtter fire projekter

Arkivfoto

Arkivfoto

4. marts 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig er kommet gennem de 12 projekter, der søgte om tilskud i efteråret 2014.

Fire projekter har fået bevilget tilskud: ArtGoing, et udvekslings- og læringsprojekt for kunststuderende, et udstillingsprojekt om Kolonisterne i slaget ved Isted, den nordiske litteraturfestival Literaturfest.nu og Orgelfestival Sønderjylland-Schleswig, som har udarbejdet et nyt koncept til fejringen af ”instrumenternes dronning”.

Dermed er Kulturregion Sønderjylland-Schleswig med til at udvikle kulturtilbud, der tilgodeser dem, der elsker musik, litteratur, kunst og kulturhistorie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med bevillingen af disse fire projekter er stort set hele projektpuljen nu tildelt i alt 23 projekter, hvoraf nogle kører hele kulturaftaleperioden ud, det vil sige til udgangen af 2016. Det betyder, at der foreløbigt ikke vil være flere ansøgningsfrister i indeværende Kulturaftale SønderjyllandSchleswigs regi.

”Vi er glade for, at vi har fået så mange gode projekter, der er med til at indfri de mål, som vi har sat os i Kulturregion Sønderjylland-Schleswig”, siger Stephan Kleinschmidt, der er næstformand for det grænseoverskridende kulturudvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Mens vi nu kan nyde de mange spændende kulturarrangementer og tiltag, arbejder vi frem mod at få skaffet nye projektmidler til vores kulturregion”, siger han.

Med kulturaftalen støtter Kulturregion Sønderjylland-Schleswig regionale kulturprojekter, som styrker den kulturelle intelligens og bidrager til interkulturel dialog. Der er et budget på ca. 3 mio. kr. pr. år til projekter, hvoraf de fleste midler nu er øremærket.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...