Venstre vil have superarrest til Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

21. marts 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Over de seneste år har der været flere fangeflugter fra de utidssvarende sønderjyske arrester, herunder også arresten i Sønderborg kommune, hvilket skaber utryghed i nærområdet og sker på baggrund af ikke acceptable

arbejdsforhold for de lokalt ansatte. Det viser behovet for at arresterne i Sønderjylland samles i én ny ”superarrest” efter en OPP model, som der tidligere er arbejdet på, i Sønderborg kommune. På den baggrund foreslår Venstre, at byrådet tager kontakt til justitsministeren for at gøre ministeren opmærksom på de problemstillinger som de utidssvarende arrester skaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hertil kommer, at byrådet ifølge Venstre anmoder justitsministeren om at gennemføre tiltag så der ikke fremadrettet sker fangeflugter fra de nuværende Sønderjyske arrester.

Venstre ser sund fornuft i, at byrådet nedsætter en arbejdsgruppe, som skal arbejde for at der etableres en ny Sønderjysk ’superarrest’ i Sønderborg kommune efter en OPP model, når justitsministeriet har færdiggjort sit analysearbejde omkring en ny arreststruktur.

Venstres tanker omkring en ny arrest kommer i hælene på Ellen Trane Nørby og Peter Hansens besøg bag tremmerne i Sønderborg og nu beder Peter Hansen om, at punktet kommer på dagsordenen til Byrådsmødet på onsdag.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...