Af Stephan Kleinschmidt, folketingskandidat for Radikale i Syd- og Sønderjylland
Vi har brug for flere unge, der vælger Syd- og Sønderjylland til. Det kræver de rette forudsætninger og attraktive uddannelsestilbud. Lige adgang til uddannelse gælder også geografisk. Derfor skal vi værne om vores lokale universiteter, professionshøjskoler og erhvervsuddannelser rundt om i landet. Diplomer og svendebreve må ikke blive et storbyfænomen.
Derfor er jeg oprigtig ærgerlig over, at regeringen har undladt at tænke uddannelse ind i de netop fremlagte vækstinitiativer til yderområderne. For sandheden er, at vækst og uddannelse går hånd i hånd. Og hvis man virkelig ønsker at skabe et Danmark i balance, så havde det været oplagt, at bruge vækstinitiativerne som affyringsrampe. Fx ved at indarbejde et geografisk hensyn i dimensioneringen af de videregående uddannelser.
Balanceret fordeling
For selvom jeg sådan set er enig i intentionen om ikke at uddanne vores unge til arbejdsløshed, så frygter jeg stadig, at dimensioneringen vil ramme uhensigtsmæssigt skævt. På trods af at det ganske vist er uddannelsesinstitutionerne selv, der vælger, hvor i landet de berørte studiepladser skal nedlægges, så ændrer det ikke ved, at man fra Christiansborg af har et ansvar for at sikre en balanceret fordeling af uddannelser bredt i landet.
For sagen er jo den, at de unge ofte slår sig ned og stifter familie der, hvor de har uddannet sig. Så hvis vi vil have flere unge til at vælge Syd- og Sønderjylland til, så kræver det, at man stopper det snæversynede fokus på centralisering og i højere grad prioriterer de mindre uddannelsessteder.
Samtidig er det på tide, vi i langt højere grad arbejder med at tilpasse vores uddannelsesmiljøer rundt om i landet til behovet i det lokale erhvervsliv. Det giver virksomhederne adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for, og sikrer de unge en billet til arbejdsmarkedet. Målet må være at sikre vores unge uddannelser med perspektiv – uanset om de bor i Esbjerg, Sønderborg eller København.
Pointe
Her er det netop en vigtig pointe, at selvom nogle uddannelser dimensioneres ned, så er det mere end tilladt at dimensionere andre op. Det vil sige, at det altså står universiteterne frit for at øge optaget på de studieretninger, hvor jobperspektivet er større.
Den bold skal vi gribe og i samarbejde med erhvervslivet arbejde målrettet med at skabe nogle rammer for at tilpasse vores uddannelsesmiljøer til sammensætningen i det lokale erhvervsliv. Det er derfor et fælles ansvar, at vi nu får kigget fremad og taget stilling til, hvordan vi ønsker fordelingen af vores uddannelser i fremtiden.
Så selvom det naturligvis er positivt, at Christiansborg nu endelig har fået øjnene op, at der skal skabes vækstrammer i hele landet, så virker vækstinitiativer mest af alt som en pose blandede bolsjer, der blot har til formål at lappe udkantshuller hist og her. Jeg savner, at man langt mere målrettet tager stilling til, hvordan yderområderne skal udvikle sig.
Og når faktum nu er, at vækst og uddannelse går hånd i hånd, så lad os da starte her.
