Mens sønderjyder skændes om byskilte på et eller to sprog har dansk, frisisk og nedertysk fået status som officielle sprog ved siden af tysk. Det glæder det danske mindretal.
Et klik på billedet viser, at tyske butikker kan det danske sprog – nu skal myndighederne syd for grænsen også mestre det.
“Sproget er jo nu engang den vigtigste kulturbærer, siger landdagsmedlem og formand for SSV, Flemming Meyer, torsdag til TV SYD.
“Og Slesvig-Holsten er jo præget af kulturel og sproglig mangfoldighed. Vi har jo disse tre nationale og et regionalt sprog, og det giver en mangfoldighed, der jo også giver livskvalitet. Utrolig livskvalitet”.
Landdagen i Kiel har vedtaget en aktiv sprogpolitik. Målet er at beskytte og støtte mindretals-sprogene sammen med de plattyske regionalsprog i Slesvig-Holsten.
Planen er at sikre et tilbud om at kunne tilegne sig et af sprogene i uddannelsessystemet fra børnehave til universiteterne.
Samtidig skal borgerne have mulighed for at henvende sig til myndighederne på deres eget sprog – både mundtligt og skriftligt.
For mindretallene er det en risiko, at borgerne bliver sprogligt assimileret, hvis de ikke taler deres eget sprog i det daglige.
“Dansk er jo et lille sprog med kun 5,5 millioner brugere mod 120 millioner, som taler tysk. Og faren er, at dansk forsvinder mere og mere i hverdagen”, siger Flemming Meyer.
