Lions spredte kontant glæde til tre foreninger

Arkivfoto

Arkivfoto

18. juni 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag stod den på kaffe, kage og kontanter i Købmandsgaarden ved Dybbøl – og omkring bordet sad

repræsentanter fra Lions, Vibeke Sørensen fra Julemærkehjemmet i Kollund, Hanne Bossen og Rasmus Caspersen fra Købmandsgaarden samt Bent Johansen fra Veteranhjemmet.

“Lions tjener blandt andet penge ved at stille den store mobilscene op, vi har en Nytårskoncert med SMUK og vi har vores Julelotteri, som gør, at vi kan få nogle penge ind, som vi kan dele ud”, siger Niels Nielsen fra Lions.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der skal findes modtagere til de omkring 100.000 kroner, som Lions deler ud om året, så sker det omkring et bord, hvor medlemmer bliver enige.

“Vi kender jo selv nogle af foreningerne. Andre hører vi om og så må foreninger gerne sende en ansøgning”, siger Niels Nielsen til SønderborgNYT.

Den første frivillige, der fik en check, var Bent Johansen fra Veteranhjemmet.

“Det er godt I gør noget for de hjemvendte soldater, så de igen bliver hele og kommer ind i samfundet”, siger Niels Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til Julemærkehjemmets Vibeke Sørensen siger han.

“Det er et fantastisk og vigtigt arbejde, som I gør. I arbejder jo på at inkludere, så det er jo lidt mærkeligt, det offentlige slet ikke bidrager til jeres indsats”, siger Niels Nielsen.

“Købmandgaarden gør en stor indsats for de senhjerneskadede og det er vi glade for at støtte”, siger Niels Nielsen. Han får at vide, der lige for tiden er omkring 35 brugere i Købmandsgaarden.

Hanne Bossen og Rasmus Caspersen er også blandt de, der får en hjælpende hånd fra Lions.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi får støtte fra Sønderborg Kommune og så får vi omkring 100.000 kroner fra andre om året. De 100.000 gør, vi er i stand til at købe nogle ting ind”, siger Rasmus Caspersen.

Tilsammen fik de tre foreninger 50.000 kroner.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...