Borgmester Erik Lauritzen: Øget grænsekontrol vil skade Danmarks omdømme

Arkivfoto

Arkivfoto

22. juni 2015 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Dansk Folkepartis forslag om mere grænsekontrol får Sønderborgs borgmester til at reagere. I dagens udgave af Børsen siger borgmester Erik Lauritzen, at øget grænsekontrol vil skade Danmarks omdømme udadtil.

”Det er et helt forkert signal at sende til vores omgivelser. Vi er mange, som har arbejdet længe med at udvikle det gode forhold til Tyskland”, siger Erik Lauritzen til Børsen.

Ifølge avisen er Sønderborgs borgmester bekymret for det gode forhold til Tyskland, hvis der sættes bomme op langs grænserne og han mener det kan betyde, at tyskerne vil fravælge Danmark som ferieinstitution.

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktør Karsten Justesen fra Destination Sønderjylland, som er de fire sønderjyskes kommuners fælles turistprojekt ser heller ikke frem til en øget grænsekontrol.

”Vi ser helst ikke, at der kommer øget grænsekontrol. Det vil være et meget dårligt signal, hvis man ser på det i en turistsammenhæng. Men det kommer også an på, hvad det er for en form for grænsekontrol, som kommer, ” siger Karsten Justesen til Information.

Karsten Justesen mener også, det kan gå udover turismen i Danmark, hvis Dansk Folkeparti får gennemtrumfet sit krav om øget grænsekontrol. Signalet til udlandet vil nemlig være alt andet end positivt”, siger turistdirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvert år er der registreret omkring halvanden million tyske overnatning i de sønderjyske kommuner, men hvis der kommer en grænsebom, så spår turistdirektøren, at det vil påvirke tyskernes lyst til at komme til Danmark.

”Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis der kommer en fysisk bom, som går ned ved grænsen. Det vil skabe lange køer ved grænsen, som helt sikkert vil påvirke tyskernes rejsevaner”, siger direktøren for Destination Sønderjylland.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...