Trine Lindén: Det her er jo vanvittigt – så Kære Københavnere…

Arkivfoto

Arkivfoto

26. juni 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag morgen var Trine Lindén fra Commocean ved at få kaffen galt i halsen, da hun læste, at DJØF og fagforbund

advarer mod udlytning af statslige arbejdspladser.

Trine Lindén skriver:

Det her er jo efterhånden vanvittigt. Så kære københavnere:

I Jylland findes der liv – oven i købet af den intelligente slags. Det er f.eks. lykkedes os at opbygge nogle af de virksomheder, I måske har hørt om – altså sådan nogle som Danfoss, Grundfos, Ecco og Lego blot for at nævne et par eksempler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har også velfungerende kommuner, hospitaler, universiteter og offentlige virksomheder, så vi kan søreme også finde ud af at drive den type virksomhed.

Og ved I hvad?

Der arbejder højtuddannede, kreative og kompetente mennesker i denne del af landet.

Ja tro det eller ej: De bor her faktisk og har slet ikke lyst til at slå sig ned i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som en ren personlig note kan jeg ikke undgå at tænke, om min egen tidligere fagforening, Magisterforeningen, kigger på medlemsstatistikken og tænker, at der godt nok er noget længere mellem akademikerne i Jylland end i Storkøbenhavn – og om Magisterforeningen mon nogen sinde har overvejet, hvor mange af os, der er flyttet til andre fagforeninger og A-kasser af den simple grund, at vi har startet egne virksomheder, har valgt at bruge vores højtuddannede kompetencer i andre brancher eller i det hele taget forstår at tænke os selv og vores fag ud af boksen?

Artiklen fortsætter under annoncen

For guderne skal vide, at det er områder, hvor Magisterforeningen aldrig nogensinde har været fremme i skoene.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...