Debat: Sønderjysk Forsikring forlader aldrig Sønderborg?

2. juli 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Jørn Thrane, kunde hos Sønderjysk Forsikring, skriver:

Sønderjysk Forsikring forlader aldrig Sønderborg.

Står der på første linje i det brev jeg modtog onsdag. Det er gode nyheder, synes jeg, som trofast kunde i selskabet.

Men glæden varer meget kort: Først lover Frank Abel og Mogens Larsen, at Sønderjysk Forsikring vil være større i Sønderborg. Er det så derfor I to herrer vil flytte 40 arbejdspladser til Åbenrå?

Jørn Thrane undrer sig over Sønderjysk Forsikring ikke holder fast i sit dna.

Jørn Thrane undrer sig over Sønderjysk Forsikring ikke holder fast i sit dna.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter hvad i skriver, bliver der kun 15 arbejdspladser tilbage. Vil i to herrer så ansætte flere end 25 nye medarbejdere i en filial?

Nej vel?

I skriver, at I kun har en markedsandel på 15% her i kommunen. Ja måske, men en 1/3 af jeres omsætning – nemlig 100 millioner kroner – kommer herfra kommunen. Har I glemt det?

I skriver en hel masse om alsisk DNA, og troværdighed, godt købmandskab osv. Hm, ved I hvad det betyder?

Jeg tvivler!

Hvis i havde vist, hvad det betød, så havde I ikke villet flytte hovedsædet til Åbenrå!

Artiklen fortsætter under annoncen

I kan ikke flytte hovedsædet til Åbenrå og stadig mene I har alsisk DNA!

Troværdighed og godt købmandskab.

Troværdigheden har I allerede tabt!

Den røg da i skulle bruge en måned, før i gad svare pressen og kunder!

Så sender I et brev, hvor I mener at samtlige kunder er så dumme, at vi ikke kender forskellen på en filial og et hovedsæde!aabenraa

Artiklen fortsætter under annoncen

Men der tager i fejl – og der røg det gode købmandskab. Vi kender udmærket forskellen.

Hvis I ikke har plads nok, der hvor hovedsædet ligger nu, så byg noget nyt, Sønderborg Kommune har masser af ledige erhvervsgrunde!

Jeg er sikker på, at hvis I kontakter vores borgmester, Erik Lauritzen, eller Vækstrådet, så skal I nok få hjælp til at finde en billig og god byggegrund.

Hvis hovedsædet – mod forventning – stadig flytter til Åbenrå, vil hele min familie, og mange andre tage vores arrangement med jer op til revidering.

Artiklen fortsætter under annoncen