SF: Lad os få en whistleblower-ordning i kommunen

Arkivfoto

Arkivfoto

23. juli 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Dennis Ørsted Petersen fra SF skriver:

Efter arbejdstilsynets påbud til Sønderborg Kommune omkring de ringe arbejdsforhold for myndighedspersoner i forvaltningen Børn- og Familie, håber jeg det giver anledning til en nødvendig overvejelse omkring hvordan man sikrer forsvarlige arbejdsvilkår for kommunens ansatte, bredt set.

Der er ikke noget nyt i at socialrådgivere og andre faggrupper i kommunerne oplever enorme arbejdsbyrder, som ikke kan forenes med den faglighed og kvalitet i arbejdet som borgere har krav på, og politikerne efterspørger. Tværtimod har de faglige organisationer gentagne gange gjort opmærksom på problemerne, som desværre kan findes i alt for mange kommuner og statslige forvaltninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal vi disse problemer til livs, bliver vi simpelthen nødt til at lytte til medarbejderne.

Jeg kan godt forstå at de færreste føler sig trygge ved at indgive oplysninger om f.eks. lovbrud, da konsekvenserne for ens fremtidige arbejde kan være svære at overskue.

sfDerfor ser jeg et meget stort behov for, at der oprettes en såkaldt ‘whistleblower-ordning’. Altså en anonym ordning hvor både medarbejdere og kommunens samarbejdspartnere kan henvende sig, med bekymringer omkring ulovlig praksis og dårlige arbejdsforhold i kommunens forvaltninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ordningen kan eventuelt forankres hos borgerrådgiveren, som er uafhængig af politiske udvalg og forvaltninger.

I bl.a. Københavns Kommune har man med stor succes indført en lignende model .

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...