Carl Holst: Såkaldt efterløn er en del af min aflønning

29. juli 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Tidl. regionsrådsformand Carl Holst, skriver:

I 15 år har jeg som amtsborgmester og regionsrådsformand – i præcis overensstemmelse med reglerne – fået et månedligt honorar, ligesom jeg har optjent den såkaldte efterløn, som har været omtalt de seneste dage. Efterlønnen er en del af den samlede aflønning, som jeg får for mit arbejde i amt og region, og den er blevet udbetalt helt automatisk, skriver Carl Holst på Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

Carl Holst får 833.040 kroner i efterløn fra sin tid i amts- og regionsråd.

Carl Holst får 833.040 kroner i efterløn fra sin tid i amts- og regionsråd.

Selvom efterlønnen først er blevet udbetalt efter, at mit arbejde for regionen er stoppet, så vedrører den alene mit arbejde i regionen og har altså ikke noget at gøre med den opgave, jeg nu er blevet betroet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er derfor ikke tale om dobbeltløn. Reglerne omkring den såkaldte efterløn er og har været de samme fra før, jeg blev amtsborgmester.

Reglerne om aflønning af regionsrådsformænd er fastsat ved bekendtgørelse, og er naturligvis fulgt til punkt og prikke.

Et bredt flertal i Folketinget har nedsat en vederlagskommission, som skal se på, hvordan borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre fremadrettet skal aflønnes.

Jeg synes, at diskussionen om mine lønforhold har vist, at det er klogt, at vederlagskommissionen er nedsat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg forholder mig til reglerne, som de er i dag, og lader kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan reglerne skal se ud i fremtiden.

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...