Region Syddanmark godkender BIOS’ vagtplaner

6. august 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Den vagtplan for bemandingen af BIOS-ambulancerne i september, som BIOS har udarbejdet, hænger sammen. Det viser en grundig gennemgang af vagtplanen.bios1

BIOS overtager 1. september i år størstedelen af ambulancekørslen i Region Syddanmark. I den forbindelse præsenterede BIOS sidst i juli en vagtplan for bemandingen af deres ambulancer i september for Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

På et møde tirsdag, hvor blandt andre sundhedsdirektør i Region Syddanmark, Jens Elkjær, og BIOS-direktør Morten Hansen deltog, blev en opdateret udgave af vagtplanen gennemgået grundigt. Gennemgangen var overbevisende og viser, at vagtplanen er baseret på reddere, som BIOS har kontrakt med, og at planen er udarbejdet med respekt for arbejdsmiljøreglerne. Vagtplanen baserer sig i betydelig grad på frivilligt ekstraarbejde, som redderne selv har budt ind med, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyske reddereimages

Det er naturligvis bekymrende, at vagtplanen baserer sig på ekstraarbejde. Derfor er Region Syddanmark også tilfreds med, at BIOS på mødet fremlagde deres plan for, hvordan de vil normalisere driften. Her er det nu BIOS´ strategi at investere massivt i at rekruttere tyske reddere. BIOS forventer, at der på sigt kan blive tale om et trecifret antal reddere fra Tyskland, og at bemandingen dermed kan normaliseres i løbet af tre til fire måneder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er rigtig ærgerligt, at mange syddanske reddere vælger at pendle langt frem for at arbejde i deres nærområde. Men der er mangel på reddere i Danmark. Jeg håber selvfølgelig at flere vælger BIOS – men det kan BIOS ikke vente på. Tvunget af omstændighederne er det godt at se, at BIOS har en klar strategi for at hente tyske reddere. Vi har i forvejen rigtig gode erfaringer med tyske medarbejdere på vores sygehuse. De er stabile og fagligt dygtige, og jeg forventer at det samme gælder de tyske reddere”, siger Thyge Nielsen, formand for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

5. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Morsom Brecklings Bogcafé med Bent Jensen

5. maj 2024 Kultur

Flere end 200 mennesker indfandt sig søndag eftermiddag i Sønderborghus, hvor Brecklings Bogcafé havde besøg af LINAK-ejer Bent Jensen til en samtale om bogen, Den bedste idé, der handler om netop Bent Jensen og LINAK. Vanen tro tonede Allan Breckling alene frem på scenen og bød velkommen, hvorefter Bent Jensen kom ind – og han […]

Læs mere...