Børn skal opleve gode spisevaner

14. august 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Vores forhold til mad og måltider er en vigtig del af vores sundhed og trivsel hele livet igennem. Samtidig kan de erfaringer og oplevelser børn tilegner sig, når de undersøger og tilbereder mad eller spiser mad i fællesskab med andre, være med til at forme deres forhold til mad og måltider.frugt

Artiklen fortsætter under annoncen

At fortælle børn om sund kost og hjælpe dem til at udvikle gode spisevaner er allerede en prioriteret indsats i kommunens dagtilbud, men indsatsen bliver nu udbygget.

Flere forvaltninger i Sønderborg Kommune går sammen om et nyt projekt ”Maddannelse i dagtilbud”. Det er Børn og Uddannelse, der sammen med Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed i fællesskab vil styrke de eksisterende tiltag med en indsats, hvor der arbejdes med mad og måltider i et bredere perspektiv.

Ingen løftede pegefingre

Artiklen fortsætter under annoncen

downloadMaddannelse handler ikke om, at man bør tage et æble i stedet for et stykke chokolade. Det er alle de erfaringer og oplevelser, børnene gør sig, når de spiser, undersøger eller tilbedereder fødevarer. Det handler om, at mad og måltider ikke kun er til for at stille den fysiske sult, men at det er en kilde til glæde, nydelse og fællesskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at assistere daginstitutionerne i den daglige maddannelse tilbyder projektet konsulentbistand. Her kommer en sundhedsvejleder ud til dagtilbuddene, hvor vejlederen med udgangspunkt i det enkelte dagtilbud og deres måltidsituationer, kan rådgive og vejlede. Projektet bygger derfor ikke på en overordnet politik, som skal føres ud på alle kommunens dagtilbud, men det er i stedet bygget op omkring hver enkelt institutions behov og dagligdag.

“Det skal foregå lokalt og ude i dagtilbuddene. Vi kan ikke forudse de behov og gode løsninger, de allerede arbejder med, og derfor skal projektet sundhedsvejleder tage udgangspunkt i hver enkelt institution. Det er dagtilbudspersonalet, der kender børnene og deres arbejdsplads bedst, og denne viden vil vi selvfølgelig ikke undvære i dette projekt”, siger Helge Larsen, formand for kommunens sundhedsudvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...