Søndag: Pedal-tramp ved Dybbøl Banke

Arkivfoto

Arkivfoto

18. august 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Cykle Klubs årlige landevejsløb, ”75 års Jubilæumsløb 2015” finder i år sted på søndag. Løbet køres med udgangspunkt på Dybbøl Banke ud for Dybbøl Mølle, hvor ruten fra Danmarksmesterskaberne 2009 vil blive genbrugt.1864 r

På dagen vil der blive kørt Post Cup for A-klassen, Lindenbergsport Junior Cup for U19 klassen samt finale i Tornado Cuppen for U17-klassen. Det er meget prestigefyldt at vinde disse Cups, hvilket gør at alle de bedste hjemlige ryttere vil stille til start.

Artiklen fortsætter under annoncen

I A-klassen vil de hjemmelige kontinentalhold (Team TreFor – BlueWater, Team coloQuick, Riwal Platform Pro Cycling og Team Almeborg Bornholm) fortsætte deres rivalisering fra Post Danmark Rundt om at være det bedste kontinental hold.

I Post Cuppen i Sønderborg får disse hold bl.a. konkurrence af det tyske banelandshold, hvoraf nogle af rytterne skal repræsentere Tyskland til OL i 2016.

På de danske kontinentalhold kører der ryttere, som i fremtiden vil repræsentere Danmark i de store udenlandske løb som fx Tour de France.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det samme gælder i U19- og U17-klassen, hvor Danmark har nogle af verdens bedste ryttere på disse alderstrin.

Sønderborg Cykle Klub vil have Nicolai Clausen med som deltager i Tornado Cup finalen for U17-klassen.

Om morgenen vil drenge- og pigeklasserne afgøre deres løb på den lille rundstrækning.

Så der er lagt op til en stor cykeldag på Dybbøl Banke søndag den 23. august.

Ruten:

Start og mål på Dybbøl Banke ud for Dybbøl Mølle.

Herefter køres der ud på en 14,5 km lang rundstrækning, der går over Nybøl, Stenderup, Dybbøl Kirke, Dybbøløsten, Aabenraavej og retur til Dybbøl Banke.

Artiklen fortsætter under annoncen

A-klassen skal gennemkøre denne rute 9 gange inden de afslutter med 7 runder på en kort publikumsvenlig 5 km. rundstrækning.

Den korte rundstrækning går fra Dybbøl Banke via Parallelvej, Dybbøløsten, Dybbølbjerg, Aabenraavej retur til Dybbølbanke.

I alt køres følgende distancer og tidspunkter:

A-klassen: 10 store og 7 små omgange (180 km) med start kl: 10:30 forventet opløb kl: 14:46 (de små omgange påbegyndes ca. kl. 13:50)

U19-klassen: 9 store omgange (130,5 km)  med start kl: 10:35 forventet opløb kl: 13:42

Artiklen fortsætter under annoncen

U17-klassen:  5 store omgange (72,5 km)  med start kl: 10:37 forventet opløb kl: 12:33

Børneklasserne har start fra kl. 9:00

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...