Arkil skal holde veje og stier på Als og Sundeved vedlige

1. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det bliver firmaet Arkil, der de næste fire år skal stå for asfaltarbejdet i byerne i Sønderborg Kommune. Kontrakten, der blev underskrevet mandag, er på minimum 30 mio. kr.trafik2

Blandt fire prækvalificerede entreprenører har teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune valgt at skrive kontrakt med Arkil om asfaltarbejder i byområderne de kommende fire år. Arkil, der har asfaltfabrik i Skrydstrup og entreprenør-afdeling i Sønderborg, har i forvejen entreprisen på asfaltarbejde uden for byzonerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er tale om en rammeaftale, som bygger på en forventning om 450.000 kvm belægning i fire år til og med udgangen af 2018. Arkil fik flest point i forhold til kriterierne om samarbejde, anvendelse af genbrugsmaterialer og ansættelse af elever, som udgør den ene del af vurderingsgrundlaget – men Arkil var også billigst, hvilket er den anden, vigtige del, vi naturligvis forholder os til. Så der var ikke tvivl om, at det var dem, vi skulle tegne kontrakt med, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Frode Sørensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen omfatter belægning på stier og veje, større reparationer og kørebaneafmærkning i forbindelse med nye  slidlag. Der er tale om en fleksibel kontrakt forstået på den måde, at aftalte strækninger og belægningstyper kan justeres undervejs efter fælles aftale. Udvælgelsen af strækninger sker på baggrund af en vurdering af skader og trafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kontraktens løbetid er på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere to år efter gensidig forhandling.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...