Dronningen er igen årets julemærkekunstner

Arkivfoto

Arkivfoto

15. september 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I år er det 150 år siden, at Einar Holbøll blev født. Han er manden bag en af de få helt igennem danske juletraditioner, nemlig Julemærket. Det første julemærke kom på gaden i 1904, og har siden været en fast juletradition til støtte for udsatte børn i Danmark.

I Julemærkefonden er der glæde over årets kunstner:

“Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at Dronningen har sagt ja til at udforme dette års julemærke”, siger Julemærkefondens direktør Søren Ravn Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan ikke forstille os en bedre måde at fejre Einar Holbøll på. Hans idé har gennem årene betydet hjælp til mere end 75.000 børn i Danmark”.

Salget af Julemærker er fortsat den største indsamling til de fire danske Julemærkehjem, hvor flere hundrede børn lige nu venter på at få et ophold. Hvert år bor 750 børn midlertidigt på et Julemærkehjem, hvor de får hjælp til at takle problemer som mobning, ensomhed og lavt selvværd.

Årets Julemærke kan købes fra den 29. oktober. Du kan læse mere om julemærker og julemærkehjemmene på www.julemaerket.dk.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...