Nyt forsikringsselskab til Alssund-områdets borgere

Arkivfoto

Arkivfoto

18. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den ekstraordinære generalforsamling i Sønderjysk Forsikring har nikket ja til at selskabet må ændre i vedtægterne, så hjemstedet for hovedsædet ikke længere skal blive i Sønderborg.

Det har affødt skarpe reaktioner fra lokale kræfter, der nu har valgt at starte et lokalt forsikringsalternativ. I spidsen for alternativet står Peter Hansen, Svend Erik Petersen og John Lohff.

“Bestyrelsen har jo desværre været totalt resistente over for advarslerne mod en flytning. Man kan kun tro, at den har besluttet sig på forhånd, hvorfor hele manøvren hen over sommeren kun har fundet sted for at finde en vej til at realisere planerne. Herunder at dække sig bag de delegerede, hvoraf flertallet kommer fra alle andre steder end Alssund-området. Så en afstemning for eller imod Aabenraa eller Sønderborg var givet på forhånd”, skriver Forsikringsgruppen Alssund i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

” Det er ok, at bestyrelsen kæmper med næb og klør for det, de tror på. Vi er blot meget uenige med dem, og vi forstår simpelthen ikke deres forretningsmæssige argumentation. En så uigennemtænkt handling som at flytte hovedsædet væk fra selskabets kulturelle- og værdimæssige udgangspunkt har naturligvis en konsekvens”.

“Konsekvensen er, at vi har taget initiativ til at etablere Forsikringsgruppen Alssund. Med forsikringsgruppen Alssund har vi ønsket at skabe et lokalt alternativ, der tilgodeser ønsket om at kunne blive forsikret i en lokal forsikringsgruppe, der alene er for borgere fra Alssund-området”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Efter at have undersøgt mulighederne for samarbejdspartere er vores valg faldet på GF Forsikring, der er et gensidigt selskab med nærhed til medlemmerne og lokal overskudsdeling. Medlemmer af Forsikringsgruppen Alssund vil blive indtegnet i deres egen skadegruppe, hvor medlemmerne får deres overskudsdeling”, skriver Forsikringsgruppen Alssund i pressemeddelelsen.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...