Fælleslisten: Opbakningen til budgettet viser et vigtigt skridt

28. september 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Fælleslistens formand, John Solkær, skriver:

Med det brede forlig og underskrifter fra alle byrådets partier har storkommunen efter Fælleslistens mening taget et stort skridt fremad.penge

Erkendelsen af, at det er vigtigt at sidde med ved bordet, hvor beslutningerne træffes, er et stort skridt i retning af det, som borgerne har efterlyst i årevis: Tag et fælles ansvar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trods forskellige synspunkter og veje mod målet om at gøre kommunen til en så stærk og rummelig enhed som muligt, er det befriende at se, at der i år er vist vilje hele vejen rundt i det politiske spektrum.

Der er slugt kameler og der er reduceret på ønsker og ambitioner.  Sådan må det være.

Skulle de forventede økonomiske forudsætningerne ikke holde, er det alt andet lige lettere at justere i fællesskab, når man sidder med ved bordet end goldt at påstå: ”hvad sagde vi”.Fælleslisten

Artiklen fortsætter under annoncen

Disse ”bakspejls -udtalelser” er såmænd blevet brugt både af den ene og den anden fløj gennem årene – og de kan ikke bruges til ret meget.

At kommunen nedjusterer ambitionerne på anlægsbudgetterne i de kommende 4 år er yderst fornuftigt.

Vi har i de senere år planlagt anlægsinvesteringer for næsten lige så meget som Haderslev og Aabenraa kommuner tilsammen. Vi har fået meget for de penge, hvoraf mange er investeret i langsigtet udvikling.

Men det er fint med en pause, hvor der drosles lidt ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til lykke til borgmester – forhandlerne i alle partier og grupperinger – ja til hele byrådet.

Nu er der basis for arbejdsro – både i byrådet og i forvaltningerne.

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...